|
Dygtige fuldtidssælgere til eftermiddags-/aftenarbejde!
Søg stillingen som sælger hos TM Partner – og bliv en del af vores succes!
Vi har tætte kunderelationer, et stærkt salgsteam og en ung organisation. Vi tror på, at man yder den bedste indsats, når man har det godt - derfor ligger vi stor vægt på sociale arrangementer, attraktive lønvilkår, gode arbejdsforhold, udvikling på flere niveauer og et sundt arbejdsmiljø.
Hos os vil du desuden få masser af nye venner og kolleger, og god erfaring, der vil være værdifuld i din fremtidige karriere!
Jobbet
Et job hos TM Partner består af salg af interessante produkter, rigtigt gode kolleger, muligheden for at tjene gode penge, samt en arbejdskultur med engagement, konkurrence-ånd, faglighed og sammenhold.
Dagligdagen hos TM partner består i at levere kvalitetssalg via telefonen for vores kunder, der er forskellige velkendte danske virksomheder og humanitære organisationer. Da vi har mange typer kunder, vil du også have mulighed for at kommer til at arbejde med forskellige kampanger og projekter.
Du vil komme til at snakke med mange mennesker, der befinder sig i forskellige situationer. Derfor er det vigtigt, at du kan snakke med alle typer mennesker, har godt styr på din mundtlige kommunikation, har en god situationsfornemmelse, samt at du formår at sætte dig i andres sted.
Vores forventning til dig
Som person er du åben, positiv og har masser af gåpåmod. Dagligdagen hos TM Partner kommer til at bestå af opsøgende telefonisk salg, og det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og veltalende, og at du ikke lader dig slå ud af et ”nej tak”. Hos os bliver du kundernes ansigt udadtil, og det er derforvigtigt at du forstår betydningen af kvalitet i dit arbejde. Succes i jobbet kræver desuden, at du er fleksibel, da vores kunder har forskellige behov, samt at du er stabil i din arbejdsindsats, da vi arbejder med mål og deadlines i et dynamisk miljø. Du skal være god til at motivere dig selv og andre, idet vi støtter hinanden med godt humør og et højt energiniveau.
Vi tilbyder dig
- En fuldtidsstilling, hvor du selv kan planlægge dine vagter i tidsrummet 12.30-21 og/eller lørdage kl. 11-17
- En god løn, der er en kombination af en fast grundløn (der stiger i takt med evner, performance og anciennitet) og en bonus (der stiger i takt med dine salg)
- Et godt arbejdsmiljø med masser af gode og dygtige kolleger
- En oplæring, der ruster dig til at sælge på en intelligent og etisk forsvarlig måde
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Medbestemmelse i, hvilke kundeopgaver du arbejdermed
- Salgserfaring, der kan hjælpe dig i din fremtidige karriere og på dit cv
Ansøgning
Mail: job@tmpartner.dk. Skriv ”Fuldtidssælger eft./aften” i emnefeltet for hurtigere behandling af din ansøgning.
Ring: 27783562
Om TM Partner – en del af Direct Gruppen
TM Partner er en del af Direct Gruppen, der består af telemarketingbureauet TM Partner, reklamebureauet Director og DM Partner, der leverer leads til nogle af Danmarks mest anerkendte virksomheder og organisationer. TM Partner beskæftiger ca. 160 salgskonsulenter – heraf ca. 60 på fuldtid og 100 i studiejob. Vi er derudover 20 medarbejdere i administrationen og ledelsen. Hos TM Partner fokuserer vi på, at resultat og kvalitet går hånd i hånd. Vi repræsenterer kunder inden for mange forskellige brancher.
|